Hestetyven: Spion i Danmark

Hestetyven blev likvideret af BOPA på Hitlers fødselsdag 1944.

Hestetyven: Generelt

Uddrag fra flere artikler samt afsnit i bogen "Dragør og St. Magleby, besat og befriet".

Dines Bogø
Ca. 1935. Rudolf Christiansen.
Dines Bogø
Ca. 1940. Født 10. dec. 1893, død 20. april 1944.
Dines Bogø
Ca. 1938. Rudolf Christiansen har besøg i "Falkereden" af sine forældrene fra Jylland.
Dines Bogø
Fotomontage af sommerhuset "Falkereden". Fotos fra 1938 og 1978. Den sydvendte havestue er bygget senere. Rudolf Christiansen ved "Falkereden", Dragør Nordstrand. Sommerhuset blev solgt på tvangsauktion i 1944. Det blev i firserne delt og genopstillet som to sommerhuse i Nordsjælland.
Dines Bogø
Hestetyvens medhjælper: Karl Martens Winther.
Dines Bogø
Hestetyven er omtalt i bogen fordi han boede i mange år på Nordstranden i Dragør.
Dines Bogø
Rosengårdens Vinstue 21. april 1944 Berlingske Tidende.
Dines Bogø
Christiansen blev begravet på Vestre Kirkegård i København i afsnit 21 ugen efter drabet. Højtideligheden foregik en eftermiddag fra Søndre Kapel. Pastor P.J. Pedersen talte ved graven. Gravstedet lå tæt op ad de tyske militærgrave. Området blev lukket som gravplads for mange år siden.
Dines Bogø
18. marts 2002. Rosengården.
Dines Bogø
Rosengårdens Bodaga marts 2002, hvor skudhullerne endnu ses bag baren.
Dines Bogø
Hustru nr. 1. Karen.
Dines Bogø
Hustru nr. 2. Kirsten.
Dines Bogø
Hustru nr. 3. Hjørdis.
Dines Bogø
Ca. 1932. Georg Goritz Mørch Christiansen, født 1921. Karen og Rudolf Christiansens søn.
Dines Bogø
Ca. 1943. Kommunistisk sabotør i Jylland. Dødsdømt ved tysk krigsret og skudt 2. december 1943.

Den efter besættelsen meget omtalte "Hestetyv" havde også sin gang i Dragør. Hestetyvens borgerlige navn var Christian Marius Rudolf Christiansen.

Rudolf Christiansen, der var født i 1893, benyttede sig af mange titler: Korrespondent, direktør, trærammefabrikant, redaktør, snedker og handelsmand. I april 1935 købte han et sommerhus på Dragør Nordstrand, og her flyttede han ind sammen med sin tredje hustru, den norskfødte Hjørdis Traasdahl.

Det var nu ikke første gang han havde været i Dragør. I begyndelsen af 1921 lejede han en lejlighed i Dragør til sin første hustru Karen Sofie og deres 1 år gamle datter Margrethe. Hustruen var gravid og Rudolf Christansen havde købt møbler og tøj til familien. Desuden havde han sat en sum penge af til familien, medens han skulle til udlandet for at ordne nogle forretninger (se senere). Desværre glemte han at sørge for at regninger blev betalt, og desuden var han kommet til at hæve alle pengene i banken, som familien skulle leve af. Hans hustru måtte aflevere alt til Kongens foged, og hun lod sig skille.

Rudolf Christiansen havde i mange år "arbejdet" i Østeuropæiske lande, og han pralede meget af sine aktiviteter. Bl.a. fortalte han nogle af sine værtshusvenner i København, at han havde været arresteret for hestetyveri i Ungarn, og derfor udnævnte de ham i 1939 til "Kongelig Ungarsk Hestetyv".

Han pralede også med, at han havde kontakt til danske regeringskredse, tysk værnemagt, Gestapo, dansk sikkerhedspoliti, engelsk efterretningstjeneste, danske finanskredse og dansk adel. En god del af praleriet viste sig senere at være rigtigt.

Personkredsen omkring han beskriver ham som diskret, naiv, dygtig, primitiv, gjorde indtryk på kvinder - og ofte fuld. Han var næsten altid iført blød hat og halvslidt lang frakke.

Hans sommerhus "Falkereden", der var navngivet af den tidligere ejer, lå på Nordstrands Allé 17 i Dragør helt ud til Øresund.

Hestetyven virkede i kommunistiske kredse, hvor han indsamlede oplysninger. Mange oplysninger fik han fra værthusmiljøet omkring Nørreport. Hjørdis (hans hustru nr. 3) hjalp ham bl.a. ved på Det Kongelige Bibliotek at samle oplysninger om kommunister fra Arbejderbladet og tilsvarende aviser.

På kommunistiske møder før krigen holdt han flammende taler om revolution, oprør og gadeoptøjer, på samme tid havde han allerede indledt samarbejde med tyskerne og dansk sikkerhedspoliti. Og derfor var kommunisterne meget skeptisk over for ham.

I april 1921 havde han med falsk pas sneget sig ind i Rusland via den finske grænse. Da han i august samme år ville returnere, blev han pågrebet ved græsen og fundet i besiddelse af fotografiske plader. Han sad 3 måneder i fængsel. En amerikaner, som han mødte i fængslet blev løsladt og han sørgede for, at udlandet blev gjort bekendt med Rudolf Christiansens arrestation. Ved den lejlighed måtte bl.a. danske kommunistiske kræfter hjælpe ham hjem fra en truende dødsdom.

Det var H.N.Andersen og Emil Glückstadt fra Landmandsbanken, der havde anmodet Rudolf Christiansen om at undersøge forholdene i Rusland.

Han brugte også falsk pas på sine senere ture mellem Tyskland, Sverige og Danmark. Københavns Politi anholdt ham engang, da han passerede grænsen, og ved den lejlighed i 1940 blev der taget 3 billeder af ham til politiets fototek.

I slutningen af trediverne arbejdede han en kort periode som indkøber for Det danske Luftværn og i 1935 havde han forsøgt sig redaktør af et månedstidskrift "Maaneds BREVE". I en kort periode lige efter Danmarks besættelse havde Hestetyven kontor på Hotel D'Angleterre sammen med tyskerne.

På tyskerne anmodning blev mange kommunister som bekendt anholdt af dansk politi i juni 1941. Det danske politi havde et stort register om kommunister og sympatisører. Rudolf Christiansen havde gjort sit til, at det specielle register blev udbygget og vedligeholdt. Han gav også samtidig oplysninger til tysk efterretningstjeneste, og han blev fra forskellig side "belønnet" for dette.

Takket være Hestetyven og dennes såkaldte "førstemand" Kurt Martens. Winther blev folketingsmand Aksel Larsen opsporet og anholdt. Winther valgte i 1943 at forsvinde, da han blev afsløret og ekskluderet af det kommunistiske parti.

Ukendte personer havde flere gange gennemsøgt familien Christiansens sommerhus i Dragør og Rudolf Christiansen forlod Dragør i 1943; men dukkede igen op i København i begyndelsen af 1944. Han følte sig dog stadig truet, og han havde derfor anskaffet sig en livvagt.

Modstandsbevægelsens efterretningstjeneste havde fundet ud af, at han i en periode i begyndelsen af 1944 boede Smaalandsgade 4, st i Sundby på Amager.

Sommerhuset var også blevet den del forsømt. Hustruen havde ikke fået penge, og derfor havde hun brugt dørtrin, paneler og lignende som brænde. Rudolf Christiansen havde ellers været glad for Falkereden. I haven havde han dyrket græskar, agurker og tomater.

Der var også mange frugttræer på den store grund. Men han forlod Dragør og lod hustruen og de to hunde Jacob og Søren blive tilbage i huset, der gik på tvangsauktion (22 år tidligere havde han på samme måde i Dragør forladt sin første hustru).

De omkringboende trak vejret lettet, da han forsvandt, idet hele kvarteret havde været bange for ham og hans hunde.

Det kan ikke være på grund af lav "indkomst", at huset på Nordstrands Allé gik på tvangsauktion i 1943; men nok mere, at Rudolf Christiansen ønskede at frigøre sig fra sine adresser. Alene hans faste månedsløn var på ca. 1.500 kr. og det var mere end lønnen for en ministeriel kontorchef.

Modstandsgrupperne "Holger Danske" og "BOPA" var i slutningen af 1943 begyndt på stikkerlikvideringer. BOPA (med tilknytning til kommunisterne) ønskede at stoppe Hestetyvens aktiviteter, og man havde derfor gennem et stykke tid kortlagt hans færden.

En gruppe BOPA-folk havde fået udleveret en beskrivelse af Hestetyven samt 3 fotos, som man havde "lånt" af Københavns Politi.

Rivaliseringer mellem Rigspolitiet og Københavns Politi har været angivet som årsag til, at de nævnte fotos af Hestetyven dengang stadig befandt sig i politiets arkiv.

På Adolf Hitlers fødselsdag den 20. april 1944 havde en gruppe BOPA-folk skygget Rudolf Christiansen det meste af dagen, bl.a. også ved hans seneste officielle adresse Pension Gotha i Gothersgade 129.

Da han om eftermiddagen sammen med sin livvagt sætter sig ved baren i Rosengårdens Vinstue, Rosengården 11 for at rafle, bliver han likvideret.

I BOPA's rapport står der, at Martin Evald Jensen og Børge Thing skød 7 skud; men politiets rapport står der, at to mandspersoner havde affyret 12 skud.

Ligsynsrapporten oplyser: Hamorrhagia i vulnn. Sclop Thoracia (blødning fra skudsår i brystkassen).

Begravelsen foregik i stilhed ugen efter fra Vestre Kirkegård. Værnemagten lod sig bl.a. repræsentere af Tysk Sikkerhedspoliti fra Villa Pax i Dragør.


Noter:

En søn af første ægteskab Georg Goritz Mørch Christiansen, blev dømt for kommunistisk sabotageaktioner i Jylland og henrettet af tyskerne den 2. december 1943. Rudolf Christiansen blev af sin første hustru Karen Sofie Mørch bedt om hos tyskerne, at gå i forbøn for sønnen.

Et ledende bestyrelsesmedlem (minister Gunnar Larsen i cementkoncernen F.L. Smidth) medvirkede ved finansieringen af Hestetyven. I samme koncern tog et andet bestyrelsesmedlem (Erling Foss, senere medlem af Frihedsrådet) kraftigt afstand fra dette forhold.

Rudolf Christiansen har været mistænkt for at have drevet søfartsspionage for tyskerne før besættelsen fra Falkereden. Lyssignaler fra balkonen sendt ud over Øresund var blevet observeret.

Falkereden, der senere fik navneforandring til Hacienda, blev nedrevet i 1985.

Enkelte af skudhullerne eksisterer endnu i bodegaen i Rosengården nr. 11 ved Nørreport.

I 1974 lavede Danmarks Radio en udsendelse om Hestetyven, hvor bl.a. hans hustru nr. 2 (Kirsten) og hustru 3 (Hjørdis) samt datteren Margrethe af første ægteskab (Karen) medvirkede. Udsendelsen har været genudsendt flere gange.

Der er forlydende om, at Rudolf Christiansen havde forbindelse med grosserer Carl Mogensen og kontorchef Vilhelm Jacobsen, English House.

Hans tredje nu afdøde hustru Hjørdis Christiansen blev anholdt to gange efter befrielsen, og hun blev i fængslerne flere gange truet med, at hun ville få samme skæbne som sin mand. Hun var i sommeren 1944 angivet som stikker i et illegalt blad, og efter befrielsen blev modstandsfolk i dagbladet Politiken citeret for, at hun havde medvirket ved grov tortur i villa Pax.

Statsadvokaten for Sjælland anklagede hende kun for nedennævnte 3 forhold. Hun blev løsladt den 11. november 1945 uden tiltale.

1: Trusler over for en navngiven kvinde i Dragør: "De skal ikke sprede rygter om mig. Pas på ellers kommer De måske også derhen, hvor deres sønner er". (En fiskers sønner havde været anholdt af Gestapo i Villa Pax).

2: Båret våben en halv dag samt vist håndværkere i villa Pax en pistol, der ikke kunne skyde.

3: Hjulpet anholdt tysk politimand til flugt i Dragør den 5. maj 1945.

Der har været skrevet meget om Hestetyven, og sidst blev han omtalt i en TV-udsendelse i april i 1990 i forbindelse med hans tilknytning til mindst to samarbejdsministre og tyskerne i 1940-1944.

Forfatteren Ole Frøslev skrev i 2006 romanen "Hestetyven". I bogen, hvor man følger Hestetyven i begyndelsen af besættelsen,  kaldes han for Carlisen.